Trægulv og kæledyr: hvilken træsort og overflade holder

Hvad hårdhedstal faktisk fortæller

Du vil møde både Janka og Brinell, når du søger på træsorters hårdhed. Træinformations håndbog bruger bevidst ingen af dem gennemgående, og begrunder det: der findes ikke værdier for alle træarter til gulve, og de to skalaer kan ikke sammenlignes direkte. Et Janka-tal og et Brinell-tal for to træarter siger derfor ikke, hvilken af dem der klarer sig bedst.

I stedet bruger håndbogen densitet, altså vægt pr. kubikmeter, som pejlemærke, fordi der for de fleste træarter er en sammenhæng mellem densitet og hårdhed.

Der følger et vigtigt forbehold med. Densiteten varierer inden for den samme træart afhængigt af voksested, og der kan sagtens findes brædder fra en hård træart, som ikke er hårdere end de hårdeste brædder fra en blødere art. Et tal på en produktside er et gennemsnit, ikke en garanti for lige netop dit gulv.

Eg, ask og douglas med hund i huset

Eg ligger omkring 650 kg pr. kubikmeter og er den mest brugte træart til gulve, der skal holde til meget. Egen mørkner desuden med årene, og den bevægelse i farven gør nye mærker mindre iøjnefaldende, end de er på dag et.

Ask ligger på samme densitet som eg, cirka 650, og har ifølge håndbogen flere styrkeegenskaber, der ligger over egens, med en hårdhed der stort set svarer til bøgens. Ask er lysere, og lyst træ skjuler generelt lyse ridser bedre end mørkt.

Douglas er et nåletræ på omkring 490 kg pr. kubikmeter. Det er et smukt gulv med en varm tone, men det er blødere, og håndbogen nævner netop nåletræsgulve som dem, hvor for eksempel stilethæle laver tydelige mærker. Har du en stor hund og et smalt gangareal, er douglas ikke det oplagte valg.

Vi har sammenlignet de tre i detaljer i guiden om, hvilken træsort der er bedst til gulv.

Overfladen betyder mere end træarten

Kløer laver mærker i alle trægulve, også i eg. Forskellen ligger i, hvad du kan gøre bagefter.

Olie og hårdvoksolie. Olien mætter træet uden at danne en film. Derfor kan et olieret gulv genbehandles pletvis, uden at det behandlede område skiller sig ud fra resten. Det er den egenskab, der gør oliebehandling til det praktiske valg i et hjem med dyr. Undtagelsen er pigmenteret eller hvid olie, hvor pletreparation kan give et skjoldet udseende, så her behandles hele fladen.

Lak. Lakken er slidstærk, mens den er hel, og fås i varianter med særlig stor slidstyrke. Men den kan ikke pletrepareres. Håndbogen er utvetydig: reparationer i lak vil altid fremtræde synligt, fordi der opstår overlapninger, rande og glansforskelle. Et enkelt dybt klomærke betyder derfor, at hele feltet skal behandles.

Sæbe. Kalksæben gør gulvet modstandsdygtigt over for væskespild og snavs, og gulvet kan pletrepareres. Til gengæld opstår der ret hurtigt mørke gangbaner, hvor der bliver gået meget, og de kan være svære at få af igen. I en gang, hvor hunden løber ind og ud, er det en reel ulempe.

Farve, sortering og hvor meget der syner

En rolig, ensartet sortering uden knaster viser hver eneste ridse. En mere rustik sortering med knaster, splint og farvevariation har allerede så meget at se på, at et nyt mærke forsvinder i mængden. Det er den billigste beslutning i hele projektet, og den træffes før købet, ikke bagefter.

Glanstrinnet trækker i samme retning. Olie og voks ligger normalt i den matte til halvmatte ende af skalaen, mens lak kan komme helt op i det næsten blanke. Jo mere blank en flade er, jo mere ensartet kaster den lyset tilbage, og jo tydeligere bryder en ridse mønstret.

Håndbogen anbefaler, at sorteringen vælges på prøver større end en kvadratmeter, helst i rumstørrelse. Du kan bestille farveprøver og lægge dem i rummet, hvor hunden faktisk går, før du beslutter dig.

Vand, uheld og fugt

Vand er hårdere ved et trægulv end kløer. Et uheld skal tørres op med det samme, ikke når du kommer hjem. Står væsken, trænger den ned i træet gennem fugerne mellem brædderne, og der er ingen overflade, der stopper den på ubestemt tid.

Ifølge håndbogens vurdering af olietyper har oliebehandlede overflader god modstandsevne mod væskespild, og sæbebehandlede gulve gøres modstandsdygtige af den kalksæbefilm, der bygges op over tid. Det gælder minutter og timer, ikke dage.

Sæt vand- og foderskål på en bakke med kant. Og undlad damprengøring: håndbogen fraråder det direkte, fordi fugtpåvirkningen bliver for stor for træet.

Hverdagen med dyr og trægulv

Klip kløerne regelmæssigt. Det er den enkleste og mest effektive vane.

Læg måtte ved den dør, dyret bruger, og gør indgangspartiet så stort, at der gås mindst tre skridt, før trægulvet begynder. Håndbogen fremhæver netop den afstand som det, der fjerner mest snavs og fugt fra fodtøj, og det gælder også poter.

Tør poter af efter våde ture, sæt dupsko af filt under alle møbelben, og støvsug oftere end du vasker. Sandet under poter og såler er det, der sliber, ikke støvet.

Vask med hårdt opvredet klud og et middel, der passer til overfladen. Hele fremgangsmåden står i guiden til rengøring af trægulve, og produkterne ligger i vores gulvpleje. Bliver der alligevel en ridse, er fremgangsmåden beskrevet i guiden om ridser i trægulvet.

Træsort og overflade sammenlignet