Trægulv i sommerhus: fugt, temperatur og det rigtige valg

Hvad der sker i et hus, der står koldt

Træ indstiller sig altid efter luften omkring det. Ved cirka 20 grader og 40 procent relativ luftfugtighed lander et trægulv omkring 8 procent fugtindhold. Stiger luftfugtigheden til 78 procent, går træet mod cirka 16 procent.

For et sommerhus betyder det: en sommer med 65 til 70 procent relativ luftfugtighed bringer træet op omkring 13 procent fugtindhold, mens en lang, kold vinter kan trække det ned mod 6 procent. Et udsving på cirka syv procentpoint hen over året, hvor en opvarmet helårsbolig ligger snævrere.

Håndbogen fra Træinformation anbefaler at holde luftfugtigheden på mindst 30 procent i gennemsnit i årets tørreste perioder, så fugerne ikke bliver for store. I et hus, der ikke opvarmes, er det sjældent muligt. Derfor betyder gulvvalget mere her end andre steder.

Så meget bevæger træet sig

Som middeltal ændrer massivt træ sig cirka 0,22 procent i bredden for hver procent, fugtindholdet ændrer sig, altså 2,2 mm pr. meter. Rendyrket radialt er tallet cirka 0,15 procent, tangentialt cirka det dobbelte.

Et regneeksempel fra håndbogen: brædder på 100 mm, lagt ved 8 procent fugt. Om sommeren, hvor træet går op mod 13 procent, udvider hvert bræt sig cirka 1,1 mm. En kold vinter, hvor træet går ned mod 6 procent, svinder hvert bræt cirka 1,5 mm i forhold til sommerbredden. Ti brædder ved siden af hinanden bliver altså cirka 11 mm bredere om sommeren end om vinteren.

Fugebredden følger bræddebredden direkte. Et bræt på 200 mm giver dobbelt så stor fuge som et på 100 mm ved samme fugtændring. Derfor er brede massive planker det mest udsatte valg i et sommerhus.

Lamel er den stabile opbygning

Lamelparket er bygget op i lag, hvor fibrene i midterlaget vender på tværs af lagene omkring det. Krydslamineringen låser bevægelsen, og resultatet er, at et lamelgulv kun bevæger sig omkring 0,1 procent pr. procent fugtændring, altså cirka 1 mm pr. meter, mod massivt træs 0,22 procent.

Håndbogen sætter tre tommelfingerregler op, når fugestørrelsen skal holdes nede: vælg en materialetype med lille dimensionsændring, for eksempel lamelbrædder, og du kan i visse tilfælde halvere fugebredden. Vælg smalle brædder frem for brede, fordi fugen følger bredden. Og vælg tykke brædder frem for tynde, fordi de er længere om at komme i fugtmæssig ligevægt og derfor reagerer mindre på kortvarige udsving. Det sidste tæller i et hus, der varmes op en weekend og står koldt igen ugen efter.

Forskellen på de to opbygninger er beskrevet i detaljer i guiden om massivt trægulv eller lamelparket.

Håndbogen nævner sommerhuse direkte

Det ene handler om opmåling ved lægning. Når brædder lægges, kontrolleres bredden normalt med et såkaldt tibrætsmål, hvor ti brædder måles samlet, så gulvet får den rigtige plads til at arbejde. Håndbogen nævner, at lamelparket og blødere træarter som fyr kun i særlige tilfælde lægges efter tibrætsmål, og giver netop sommerhuse, der står uopvarmede om vinteren, som eksemplet.

Det andet handler om gulvet nedefra. I uopvarmede huse kan jorden under huset om vinteren være varmere end luften inde i huset. Fugten bevæger sig derfor opad gennem terrændækket og ind i huset, altså den modsatte vej af det, mange regner med. Det gør en tæt og korrekt udført fugtspærre vigtigere i et sommerhus end i en helårsbolig. Af samme grund bør der ikke lægges diffusionstætte belægninger oven på et trægulv, medmindre fugtspærren under er sikkert tæt, fordi belægningen så kommer til at virke som dampspærre på den forkerte side og fugter træet op.

Akklimatisering og lægning

Trægulve leveres normalt ovntørret og plastemballeret med et fugtindhold på 8 procent plus minus 2, hvor mindst to tredjedele af partiet ligger mellem 7 og 9 procent. Kommer materialet ikke med det rigtige fugtindhold, skal det leveres så tidligt, at det kan akklimatisere, og det kan ifølge håndbogen tage adskillige uger, selv når brædderne er pindet op.

Ved selve lægningen skal luftfugtigheden i huset ligge mellem 30 og 65 procent, helst tæt på 50, og temperaturen skal være mindst 17 grader. Huset skal være lukket og tørt, og alt fugtigt arbejde skal være færdigt.

Det rammer et sommerhus, der lige er lukket op efter vinteren. Huset skal varmes op og tørres ud først, ikke samme uge som gulvet kommer. Ellers lægges gulvet ved en fugt, det aldrig kommer tilbage til.

Gulvvarme i sommerhus

Overfladetemperaturen på et trægulv må normalt ikke overstige 25 til 27 grader, og ved vandbåren gulvvarme skal du regne med op til 5 graders forskel mellem det koldeste og det varmeste sted i gulvet. Reguleringen skal ske langsomt, fordi hurtige temperaturændringer kan give revner i træet, og anlægget skal have en termostat med låsbar temperaturbegrænsning.

Kravet om langsom regulering rammer netop sommerhusbrugen. Rør støbt ind i beton har en tidskonstant på omkring 12 timer, mens varmefordelingsplader i en let konstruktion reagerer på 1 til 2 timer. Skruer du helt op fredag aften, får træet et spring, og det er den slags spring, der giver revner frem for jævne fuger.

Løsningen er en lav grundtemperatur hele vinteren i stedet for et koldt hus, der bliver varmet hurtigt op. Læs mere i guiden om trægulv med gulvvarme.

Olie eller lak i et hus, der arbejder

Der er et konkret argument for olie her. Håndbogen beskriver et skadesbillede, den kalder lakbinding: lakken limer nabobrædder sammen, og når træet så svinder, giver det efter enkelte steder i stedet for jævnt. Resultatet er nogle få meget store fuger i stedet for mange små, som er langt mere iøjnefaldende. Problemet er mest udtalt ved massive brædder og særligt ved vandbaserede lakker.

Olie danner ikke en film hen over samlingerne på samme måde, og et olieret gulv kan pletrepareres, uden at det ses. Fremgangsmåden står i guiden om ridser i trægulvet.

Hvad du skal forvente

Fuger kan ikke undgås. Det er håndbogens egen formulering. Jævne fuger hen over hele gulvet i den tørre del af året er træets normale reaktion, ikke en fejl.

Det, der er en fejl, er noget andet: enkelte fuger der er markant større end de øvrige. Håndbogen kalder det revner og forklarer, at det opstår, når svindet bliver hindret et sted og derfor koncentrerer sig et andet. Det sker typisk, hvor et svømmende gulv er fastholdt af tunge møbler, eller hvor en hård fugemasse binder gulvet fast uden et bundstop. Ser du få, meget brede fuger frem for mange små, er det værd at få set på.

Ser du lys mellem brædderne i marts, så mål fugerne og se efter igen i august. Er de lukket, arbejder gulvet, som det skal.

Opbygning og egnethed til et uopvarmet hus