Sildebens parket - Kvalitet, håndværk og bæredygtighed.
Det er Trækompagniets DNA. Her kan du få skræddersyet dit drømmegulv.
Gulvet er – bogstaveligt talt - fundamentet i enhver indretning. Det definerer rummets karakter, og det skal være både smukt at se på og behageligt at gå på. I snart 20 år har Trækompagniet leveret eksklusive, håndlavede trægulve til både nye og gamle boliger, både i Danmark og i udlandet. Virksomheden varetager hele processen fra produktion af råvaren til lægning og efterbehandling af det færdige gulv. ”Vi ønskede sikkerhed for, at de trægulve, vi solgte, var af den allerbedste kvalitet. Derfor valgte vi på et tidspunkt også at stå for selve produktionen af træet,” fortæller Frosti Thordarson.
Komforten er i højsædet
Moden inden for trægulve forandrer sig ligesom al anden mode, men måske ikke helt i samme takt. Et gulv er en langtidsinvestering, og derfor er den gode rådgivning så vigtig. I årtier har plankegulve været det foretrukne trægulv, men i de senere år har sildebens parket i højere og højere grad vundet kundernes hjerte, både klassisk og fransk, hvor stavene er lidt større. Uanset valget, anbefaler Trækompagniet, at gulvet limes fast til et undergulv, fordi det giver den størst mulige komfort.
Bæredygtige forhold
Selve træet er produceret under bæredygtige forhold og stammer fra certificeret skovbrug. Det betyder, at producenten lever op til en række principper og kriterier, der både handler om drift, miljø og arbejdsforhold. Trækompagniets egne montører lægger og efterbehandler gulvet, så det eneste, man behøver gøre, er at nyde synet og følelsen. At mange har opdaget værdien i at designe sit eget gulv, vidner travlheden hos Trækompagniet om – og det endda selvom virksomheden har valgt at bruge meget få ressourcer på annoncering. ”Den bedste anbefaling, vi kunne ønske os, er den, kunderne giver videre. Vi har været så længe i branchen nu, at vi oplever, at næste generation kommer for at få rådgivning om det optimale gulv. Det er et stort kompliment,” slutter Frosti Thordarson.