Reparation af trægulv: ridser, pletter, vandskade og løse brædder

Find først ud af, hvad der er sket

Træinformations håndbog om valg og vedligeholdelse deler skader på trægulve i to grupper. Skader opstået under brug er nedslidt overflade, ridser, hak og pletter, og de bedømmes med øjnene, stående i almindelig øjenhøjde. Skader opstået ved lægning eller fugt er manglende planhed, åbne fuger, svigtende strøer, knirken og vaskebræt, og de måles.

Skellet betyder noget, fordi den første gruppe kan du ofte selv klare, mens den anden gruppe bliver værre, hvis man behandler symptomet. En bule, der slibes væk, mens gulvet stadig er fugtigt, kommer igen med modsat fortegn. Et knirk, der fyldes med olie, knirker videre. Brug fem minutter på diagnosen, før du henter værktøjet.

Ridser, hak og slagmærker

Ridser er den hyppigste skade, og vi har skrevet en hel guide om dem: ridser i trægulvet. Kort version: på et olieret eller sæbebehandlet gulv renses området, slibes let i træets retning og genbehandles, og resultatet skiller sig normalt ikke ud. På et lakeret gulv giver pletreparation altid synlige rande, så her behandles hele feltet.

Dybe hak, hvor der mangler træ, fyldes med en træspartel eller en reparationsvoks i gulvets farve, slibes plant, og overfladen behandles igen. Vær ærlig om resultatet: en fyldt skade er en fyldt skade, og i et lyst, klart olieret egetræsgulv vil den ses. Er hakket i et enkelt bræt, og er gulvet ungt, kan det bedre betale sig at skifte brættet, se nedenfor.

Et slagmærke uden brudte træfibre, hvor træet blot er trykket sammen, kan i nogle tilfælde rejses igen ved at fugte stedet og varme det med et strygejern gennem en klud, fordi fibrene kvælder. Det virker på ubehandlet og olieret træ, ikke gennem en lakfilm, og det kræver altid genbehandling af pletten bagefter. Prøv på et sted, der ikke ses.

Pletter på trægulv

Pletter behandles efter, hvad der har lavet dem. Håndbogens grundregel er enkel: pletter fjernes med en klud fugtet med vand eller et egnet rengøringsmiddel, og midlet skal passe til overfladen. Fedtpletter og klistrede felter på et olieret gulv fjernes med et grundrengøringsmiddel som TK Trærens, der også tager gammel plejefilm med. På et sæbebehandlet gulv bruges en stærk sæbeopløsning. På lak bruges et middel uden film, så du ikke bygger et gråt lag op.

Sorte pletter og ringe i eg er noget andet. Eg indeholder garvesyre, og vand, der får lov at stå, reagerer med den og farver træet mørkt. Det sidder i træet, ikke på det, og går ikke væk med rengøring. Løsningen er at slibe pletten væk i træets retning, indtil det mørke er borte, og derefter oliere feltet op igen med TK Plejeolie eller hårdvoksolie, hvis der er slebet dybt. Er pletten stor og gulvet lakeret, er det en opgave for hele rummet.

Skjolder efter olie, der ikke blev tørt af i tide, kan ifølge håndbogen kun fjernes ved afslibning. Guiden til rengøring af trægulve har en tabel over de almindeligste pletter og det rigtige middel til hver.

Vandskade på trægulv

Vand er den skade, der oftest ender med et nyt gulv, og næsten altid fordi der blev gjort noget for hurtigt. Når træ optager fugt, udvider det sig. Bliver brædderne forhindret i at udvide sig, fordi de støder mod en væg eller hinanden, presses cellerne sammen, gulvet buler op, og ved den senere udtørring bliver brædderne synligt smallere. Håndbogen kalder det tryksvind, og det er typisk for ældre ejendomme med en utæt radiatorventil eller en opvaskemaskine, der har dryppet i måneder.

Førstehjælp de første 24 timer

1. Fjern vandet. Tør op, sug op, fjern våde tæpper og møbler. Alt, der holder på fugten, skal væk fra gulvet.

2. Skab luft. Åbn vinduer, sæt en affugter i rummet, og lad varmen stå på normal rumtemperatur. Skru ikke op for varmen eller gulvvarmen for at tørre gulvet hurtigt. Hurtig, ensidig udtørring er præcis det, der giver vaskebræt og revner.

3. Find kilden. Er vandet kommet ovenfra én gang, eller kommer det nedefra hele tiden? Opstigende fugt fra terrændæk eller kælder kan ikke tørres væk. Der skal en fugtspærre til, og det betyder, at gulvet må lægges om.

4. Rør ikke overfladen. Ingen slibning, ingen olie, ingen lak, før gulvet er i fugtligevægt med rummet igen.

Hvad der sker med gulvet

Brædder, der opfugtes nedefra, bliver tværkrumme, fordi undersiden kvælder i forhold til oversiden. Det giver det vaskebrætudseende, du kan mærke med foden og se i strejflys. Håndbogen regner tværkrumninger på op til 0,3 procent af bræddebredden for massive gulve og 0,15 procent for lamelgulve som acceptable, når de skyldes årstidsvariation. En 20 cm bred massiv planke må altså krumme 0,6 mm. Meget mere end det efter en vandskade er en skade, ikke en variation.

Hvornår kan gulvet slibes

Først når der er opnået fugtligevægt i bygningen, og det tager ifølge håndbogen ofte 6 til 12 måneder. Slibes der for tidligt, retter træet sig ud efter afslibningen, når det tørrer videre, og gulvet får modsat vaskebræt: brædderne bliver hule i stedet for hvælvede. Ved mindre skader kan en afslibning være nok. Ved større skader, eller når fugten kommer nedefra, må gulvet lægges om. Guiden om nyt trægulv oven på det gamle beskriver, hvornår det gamle kan blive liggende som underlag, og hvornår det ikke kan.

Revner og åbne fuger

Træ svinder, når det tørrer, og i et gulv, hvor brædderne kan bevæge sig hver for sig, kommer der naturligt små fuger med ensartet bredde om vinteren. Det er ikke en skade. Skaden er, når enkelte fuger bliver meget større end de andre, eller når et enkelt bræt revner.

Håndbogen nævner to typiske årsager. Den ene er et svømmende gulv, der holdes fast et sted, af en tung reol, en kogeø, en søjle eller en hård fugemasse langs væggen. Hele gulvfladens svind udløses så i én eller to store revner, fordi resten af gulvet ikke kan følge med. Afhjælpningen er at gøre gulvet frit igen, friskære langs det, der holder, og eventuelt lægge en dilatationsfuge i revnen. Den anden årsag er lakbinding: en vandbaseret lak har limet nabobrædder sammen, så gulvet i stedet for mange små fuger får få store, hvor limen slap. Det ses mest på massive gulve.

Udbedring af åbne fuger er vanskelig, og det er ikke gør det selv-arbejde. Er der få af dem, kan der nedfræses lister af samme træsort i fugerne, hvorefter gulvet slibes og behandles. Man kan også vælge at fræse alle fuger op og lime lister i en kontrastfarve ned, så gulvet får et udtryk som skibsfuger. Er der mange åbne fuger, må gulvet udskiftes. Fylder du fugerne med spartel, falder den ud næste vinter, når træet svinder igen.

Knirkende og løse brædder

Knirk skyldes friktion: mellem bræt og søm, mellem bræt og underlag, eller mellem brædderne indbyrdes. Den hyppigste årsag er ifølge håndbogen, at strøer eller bjælker var for fugtige, da gulvet blev lagt. Når de tørrer og svinder, opstår der et mellemrum mellem strø og bræt, brættet bevæger sig op og ned på sømmet, og det gnider. Det samme sker, hvis brædderne ikke blev presset hårdt nok ned mod strøen, da de blev sømmet, hvilket er typisk ved fordækt maskinsømning.

Løsningen er mekanisk: brættet presses ned mod underlaget og skrues fast oppefra. På gamle, massive brædder, der er sømmet synligt, kan det række at banke sømmene længere ned. På gulve, hvor fastgørelsen er skjult i feren, skrues der ned gennem brættet, skruehovedet forsænkes og lukkes med en træprop eller udspartles i træets farve. Find strøen med en metalsøger, så du rammer den. Skruen må ikke gå i rør eller kabler under gulvet.

Giver gulvet efter under foden, er det svigt i underlaget: en opklodsning har forskubbet sig, eller strøen bærer ikke. Håndbogen regner nedbøjning på op til 2 mm for normal. Der findes justerskruer, som skrues ned gennem strøen og løfter den lokalt, men de ødelægger lydisoleringen på et etagedæk, og ved større svigt kan udbedring kun ske ved at lægge gulvet om og rette underlaget op. Det er et job for en fagmand.

Udskiftning af et enkelt bræt eller en stav

Et enkelt ødelagt bræt betyder ikke, at gulvet skal om. Håndbogen beskriver fremgangsmåden for brædder på strøer eller bjælkelag, og den er den samme, som vi bruger.

1. Sav brættet fri. Med en rundsav, stillet til bræddetykkelsen, saves to langsgående og to tværgående spor cirka 20 mm fra kanterne. Midterstykket tages ud, om nødvendigt løshugget med et stemmejern.

2. Rens samlingen. Resten af brættet fjernes med stemmejernet, og fer og not på nabobrædderne renses.

3. Tilpas det nye bræt. Samme træ, samme dimension. Underlæben af noten skæres af, så brættet kan vippes på plads. Har brættet fer og not i enderne, saves feren i enden af.

4. Lav en understøtning. Under nabobrættets ferside limes cirka 80 mm brede strimler af 12 mm krydsfiner, som det nye bræt kan hvile på. Krydsfineren spændes mod brættet, til limen er hærdet.

5. Læg brættet i. Feren føres ind i noten på nabobrættet, brættet vippes ned og skrues fast oppefra til strøer og til krydsfinerstrimlerne.

På limede gulve fræses midten af en beskadiget stav væk med en overfræser til cirka 2 mm fra kanterne, resten stemmes ud, og en ny stav med afskåret underlæbe limes ned og belastes, til limen er hærdet. Derefter slibes den i niveau. Til lamelparket findes reparationsstave, men ofte er det bedre at skifte hele brættet.

Det, der afgør om reparationen ses, er om du har træ fra det oprindelige parti. Farve og tegning varierer fra parti til parti, og et nyt bræt fra et andet parti vil stå frem, indtil lyset har arbejdet med det i et par år. Derfor anbefaler vi altid at gemme et par brædder. Guiden om hvor mange kvadratmeter du skal bestille regner reserven med.

Afslibning: den store reparation

Når overfladen er så medtaget, at en genbehandling ikke kan rette den op, er afslibning vejen. Det gælder gennemslidt lak, mange dybe ridser, skjolder fra indtørret olie, et gulv der skal skifte fra lak til olie, og vaskebræt efter en vandskade, når gulvet er tørt igen. Vil du have et estimat på afslibning og ny behandling, før du indhenter tilbud, kan du få det hos Gulvbuddy. Den faste pris kommer efter opmåling.

Før du bestiller, skal to tal på plads. Ved afslibning fjernes normalt op til 0,5 mm af træet pr. gang. Et lamelgulv med et slidlag på 2 mm eller derunder kan ikke slibes, og det gælder også laminat. På et massivt gulv måles resttykkelsen over fer og not, typisk med et tyndt metalblad i samlingen. Guiden om massivt trægulv eller lamelparket forklarer, hvorfor et massivt gulv normalt kan slibes flere gange.

Selve slibningen sker i trin med stigende kornstørrelse, og der bør højst springes én størrelse over, for eksempel 40, 60 og 100, ellers bliver slibesporene fra det grove papir stående. Grovslibning af medtagne gulve sker diagonalt, mellemslibning på tværs og på langs, og finslibning altid på langs af brædderne. Søm og skruer skal være forsænket mindst 2 mm, ellers ødelægger de slibebåndet, og gnister kan antænde støvet i posen. Efter slibningen skal gulvet være plant, uden spring mellem brædderne, slebet til rent træ og uden synlige ridser, bedømt fra almindelig ståhøjde. Knasthuller over 10 mm og sømhuller kittes.

Har du gulvvarme, skal overfladetemperaturen sænkes til 20 til 21 grader, før der slibes, og varmen må først hæves igen fem døgn efter, at den nye overfladebehandling er lagt. Og så skal det afslebne gulv behandles med det samme, ellers trækker snavs ned i det åbne træ. Hvilken behandling du vælger bagefter, er beskrevet i guiden om behandling af trægulve.

Hvornår du skal ringe efter en fagmand

Ring, hvis vandet kommer nedefra, hvis der er åbne fuger flere steder i gulvet, hvis gulvet giver efter under foden, hvis slidlaget på et lamelgulv er tæt på grænsen, eller hvis skaden sidder i et sildebens- eller chevrongulv, hvor hver stav er låst af sine naboer. Ring også, hvis gulvet er lakeret og skaden er større end et enkelt bræt, for så er det alligevel hele rummet, der skal behandles.

Gulve, vi selv har leveret, kender vi. Vi ved, hvilket parti træet kommer fra, hvilken olie det fik, og hvor tykt slidlaget er. Det gør reparationen både hurtigere og pænere. Book et møde i showroomet, og tag et billede af skaden med.