Sådan starter du gulvvarmen op efter et nyt trægulv

Hvorfor for hurtig opstart giver sprækker

Træ bevæger sig, når dets fugtindhold ændrer sig. Gulvvarme tørrer træet mere ud end almindelig opvarmning, fordi varmekilden sidder direkte under gulvet, og udtørring giver svind på tværs af brættet. Det er ikke en fejl. Det er fysik.

Træinformation har regnet et eksempel igennem. Et fyrretræsgulv med brædder på 125 mm, hvor fugtindholdet svinger mellem 11 procent om sommeren og 6 procent om vinteren, får normalt fuger på omkring 1,4 mm i den tørreste periode. Sættes der gulvvarme på, så gulvets gennemsnitstemperatur stiger fra 21 til 30 grader, falder vinterfugten til omkring 4 procent, og fugerne bliver i stedet cirka 1,9 mm brede.

Den halve millimeter er forskellen mellem et gulv, der ser normalt ud om vinteren, og et, der bliver ringet ind om. Og det er ved en jævn, langsom opvarmning. Går det hurtigt, når træet ikke at afgive fugten jævnt, og så kommer bevægelsen som revner i stedet for som fuger.

Træinformation skriver det direkte: regulering af temperaturen bør ske langsomt, fordi hurtige temperaturændringer kan give revnedannelse i træet.

Før gulvet lægges: anlægget skal have været i drift

Det første skridt sker, før der overhovedet ligger træ på gulvet, og det bliver ofte sprunget over.

Et gulvvarmeanlæg støbt ind i betondæk skal have været i drift i 1 til 2 uger, før trægulvet lægges. Formålet er at få byggefugten ud af betonen, mens der stadig er adgang til den. Derefter skal varmeanlægget slukkes i mindst 2 døgn før lægningen, så gulvet lægges på et koldt underlag.

Ud over det gælder de samme fugtkrav som ved ethvert andet trægulv: bygningen skal være lukket, tør og opvarmet, og luftfugtigheden skal ved lægningen ligge mellem 30 og 65 procent, helst så tæt på 50 procent som muligt. Porefugten i betonen måles i et borehul, ikke på luften i rummet, fordi en affugter kan snyde luftmålingen uden at betonen er blevet tørrere.

Én ting frarådes generelt: at lægge et nyt trægulv oven på et ældre gulvvarmeanlæg uden termostatregulering og låsbar temperaturbegrænsning. Uden en grænse, der kan låses, er der intet, der forhindrer, at gulvet bliver for varmt.

Vent efter lægningen

Når gulvet er lagt, skal det ligge stille, før der sættes varme på.

Kährs angiver, at gulvet skal have ligget i mindst 24 timer, før gulvvarmen tændes. Er gulvet fuldlimet, skal limen desuden have hærdet efter limleverandørens anvisning, før varmen sættes til. Fuldlimede gulve er reglen ved sildeben og chevron, og vi anbefaler fuldlimning til alle mønstre.

Er hele gulvet netop spartlet eller afrettet, skal det lag også være tørt, før varmen tændes. Hærdetiden står i spartelmassens datablad og afhænger af lagtykkelsen.

Sådan skruer du op, dag for dag

Planen herunder følger de tal, gulvproducenterne selv angiver. Dinesen skriver, at fremløbstemperaturen ikke må overskride 25 grader den første uge, og at den derefter kan hæves med højst 5 grader hver anden dag. Kährs bruger samme mønster med et loft på 27 grader på gulvets overflade.

Det samme gælder den anden vej. Skal varmen ned igen om foråret, skru ned i samme takt, som du skruede op. Et hurtigt fald er lige så hårdt ved træet som en hurtig stigning.

Grænserne du skal kende

27 grader på overfladen. Gulvleverandører sætter normalt grænsen ved 25 til 27 grader på trægulvets overflade. Junckers, Dinesen og Bolius angiver alle 27 grader som loftet. Over den grænse tørrer træet kraftigt ud.

5 graders forskel hen over gulvet. Ved vandbåren gulvvarme må du regne med op til 5 graders forskel fra det koldeste til det varmeste sted i gulvet. Det er grunden til, at fugerne bliver uens: der hvor gulvet er varmest, tørrer træet mest. Uens fuger skyldes altså oftere temperaturfordelingen end lægningen.

Luftfugtighed omkring 30 til 60 procent. Producenterne sætter båndet lidt forskelligt. Kährs skriver 30 til 60 procent, Junckers 35 til 65 procent. Uanset hvilket tal du bruger, gælder det, at et hygrometer til under hundrede kroner fjerner al tvivl. Kommer luften under 30 procent i januar, er det luften, der skal fugtes, ikke gulvet, der er forkert.

Låsbar termostat. Anlægget skal have egen varmekreds og en automatik, der begrænser gulvets temperatur, så den ikke kan skrues op over det aftalte niveau.

Den første fyringssæson

Den første vinter er den, hvor gulvet finder sit leje. Træet tørrer ned til et lavere fugtindhold, end det havde ved lægningen, og fugerne åbner sig mest i den periode.

På gulve, der er sømmet, skruet eller limet til underlaget, må der i fyringssæsonen påregnes lidt større fuger mellem brædderne end normalt, fordi hvert bræt svinder for sig. På et svømmende gulv, limet i fer og not, bevæger brædderne sig i stedet som én flade, så fugen ud mod væggen bliver større i stedet.

Om sommeren går det den anden vej. Luftfugtigheden stiger, træet kvælder, og fugerne lukker sig igen, helt eller delvist. Vurdér derfor aldrig et gulv i februar. Vurdér det over et år.

Hvad er normal bevægelse, og hvad er en fejl

Grænsen er ikke et følelsesspørgsmål, og den er værd at kende, før nogen ringer og bliver sur.

Normalt: fuger, der åbner sig i løbet af fyringssæsonen og lukker sig igen om sommeren. Fuger, der er lidt bredere på det varmeste sted i gulvet end på det koldeste. Et fyrretræsgulv, der går fra 1,4 til 1,9 mm fuger, fordi der er kommet gulvvarme under det.

Ikke normalt: revner tværs igennem enkelte brædder. Brædder, der buler op eller slipper underlaget. Fuger, der bliver ved med at vokse hen over flere sæsoner uden at lukke sig om sommeren. Knirken, der opstår pludseligt og bliver ved.

De tre almindeligste årsager til det, der ikke er normalt, er en for hurtig opstart, et anlæg uden låsbar temperaturbegrænsning, og et undergulv, der var for fugtigt ved lægningen. Ingen af dem opstår i selve lægningen, og alle tre kan undgås.

Er du i tvivl, så mål og notér: luftfugtighed, overfladetemperatur og fugebredde det samme sted, en gang om måneden. Tre måneders tal siger mere end nogen vurdering på stedet. Baggrunden for opbygningen står i vores guide til trægulv med gulvvarme, og forskellen på, hvor meget de to opbygninger bevæger sig, står i massivt trægulv eller lamelparket.