Skip to main content

FAQ

Vi har samlet de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet af vores kunder.

Hvilke fordele og ulemper er der ved et massivt trægulv?

Et massivt trægulv består af den samme træsort hele vejen igennem og er næsten uopslideligt. Det kan slibes rigtig mange gange. Et massivt trægulv er et naturprodukt, hvilket betyder, at det arbejder. Når luftfugtigheden stiger eller falder udover det normale (som er 35 til 65 % i relativ luftfugtighed som ofte sker i Danmark), skal du være forberedt på, at brædderne kan trække sig sammen eller udvide sig. Denne reaktion kan efterlade mindre eller større sprækker, svindrevner mellem brædderne eller danne såkaldt vaskebræt effekt.

Kan man montere massive plankegulve flydende?

Massive plankegulve må ikke limes i fer og not eller lægges som flydende gulv, fordi hvert bræt skal have mulighed for at bevæge sig individuelt. Massive gulve skal enten skures ned eller fuldlimes på et fast underlag.

Hvad er forskellen på en fuldlimet og en flydende/svømmende lægning?

Flydende eller svømmende lægning er den mest almindelige måde til at lægge trægulve på, fordi den er hurtig og nem. Fuldlimede gulve giver tilgengældt mange flere fordele. Fuldlimede gulve betyder at trægulvet er limet direkte ovenpå et fast undergulv (beton/spåndplader) (spånplader) Det giver en helt anden rumklang og derfor en meget bedre akustik i rummet. 

 

Fordele ved et fuldlimet gulv:

  • Meget bedre akustik i rummet. (Føles mere massivt) 
  • Man kan lægge gulvet ud i et - bl.a. igennem døråbninger.
  • Fravælge bundstykker i døråbninger og alu skinner ved klinker.
  • Mulighed for fuge ved overgang til evt. klinker.
  • Mere stabilitet.
  • Bedre varmeledning ved gulvvarme.
  • Montere køkken samt andre tunge møbler direkte på gulvet.
  • Behøver ikke fodliste. Nok med elastisk fuge langs vægge. 

Forskellen på flydende og fuldlimet gulv kan opleves i vores showroom.

Hvad er et 10-brætsmål?

For at sikre, at gulvet har plads til at udvide sig som man må forvente i den fugtigste periode, skal man anvende et såkaldt 10-brætsmål. Man måler sammenlagt 10 brædders bredde, og lægger det ekstra luftrum til, som gulvet behøver for at kunne udvide sig. Dette mål skal producenten oplyse, og afhænger af, hvor brede plankerne er. Foreksempel hvis man skal lægge 20cm planker så skal 10 brædder fylde 2007mm.

Skal jeg vælge olierede gulve eller lakerede?

Der er fordele og ulemper med begge overflader. Lakerede gulve kan ikke behandles eller repareres partielt, hvilket er en ulempe. En anden ulempe er, at lakerede gulve hurtigere bliver slidt/ridset ved større trafik, som i gangarealer, ved vask og komfur i køkken eller indgangsparti. Fordelene med lak er, at gulvet kræver meget lidt vedligeholdelse de første år. Mange mener, at lakerede gulve ser lidt kunstige ud. Vi anbefaler at bruge hårdvoks olie som både er slidstærk og kræver mindre vedligeholdelse langsigtet

Olierede gulve skal vedligeholdes hvert år imens hårdtvoks olierede gulve kun kræver hvert andet/tredje år. Overfladen kan nemt opfriskes og repareres partielt. Vi anbefaler, at man vælger en olieret overflade med hårdtvoks, som er naturligt hærdet. Den har de fleste fordele.

Kan jeg få mine gulvet behandlet eller vedligeholdt af jer?

Trækompagniet tilbyder at sørge for vedligeholdelsen af dine gulve. Vi kommer og behandler dit gulv når du ønsker det og vi kommer og behandler dine gulve løbende efter behov. Det er meget vigtigt at behandle sit gulv rigtigt fra starten. Trækompagniet har sine egne gulv plejeprodukter som garanterer at dine gulve holder i lang tid. (se vores webshop)

Har I garanti på jeres gulve?

Ja, vi har 30 års garanti på alle vores gulve. Vi står inde for vores kvalitet og stoler så meget på de produkter vi leverer, at vi tilbyder en lang garanti på alle vores gulve.

Tåler jeres gulve gulvvarme?

Ja, alle vores gulve tåler gulvvarme. De fleste af vores gulve er egetræsgulve, som faktisk er en af de bedste træsorter at vælge, hvis man gerne vil have gulvvarme under sit trægulv.

Hvor ofte skal man vaske trægulve?

For at passe bedst muligt på dit trægulv bør du vaske det jævnligt, cirka hver anden uge.

Læs mere om gulvpleje her.

Kan man lægge trægulv på beton?

Ja, det kan man godt. Husk dog at lægge dampspærre ud først, for at beskytte trægulvet mod eventuel fugt fra betonen.

Kan man have trægulv i køkkenet?

Ja, det kan man sagtens. Vær dog opmærksom på, at hvis du har trægulv i køkkenet, skal du være meget opmærksom på vedligehold, da det ellers nemt kan blive slidt.

Få vores brochure Order our brochure Ja, tak Yes please