Egetræsgulv: alt om eg som gulvtræ

Derfor er eg det mest brugte gulvtræ

Eg vokser naturligt i hele Europa, fra Trondheim i nord til Spanien i syd, og gamle træer når 30 til 35 meter i højden med stammer på to til tre meter i diameter. Det er en af grundene til, at eg kan leveres i brede og lange planker, hvor mange andre træsorter ikke kan.

Træinformation angiver egens middeldensitet til 650 kg/m³. Træ.dk opgiver et spænd fra 630 til 760 kg/m³ afhængigt af, om træet måles ovntørt eller lufttørt. Densiteten bruges som udtryk for hårdhed og slidstyrke, fordi de to følges ad. Det placerer eg i den hårde ende af de træsorter, der bruges til gulve i Danmark, uden at nå op på bøg.

Egens breddesvind er 0,25 til 0,30 procent for hver procent, træet tørrer. Til sammenligning ligger ask på 0,20 til 0,25 procent. Eg er altså ikke det mest formstabile løvtræ, men det er stabilt nok, og fibermætningsområdet er lavt, hvilket betyder at træet holder op med at bevæge sig ved et lavere fugtindhold end mange andre arter.

Udseendet gør resten. Kerneveddet er gråbrunt og bliver mørkere med luft og lys. Splintveddet, den yderste zone i stammen, er lysegult og 2 til 3 cm bredt. Marvstråler og årringe giver eg den tegning, de fleste genkender med det samme.

Sorteringer: hvor mange knaster vil du se

Et egetræsgulv er ikke ét udtryk. Det samme træ sorteres i klasser efter farveforskelle mellem brædderne, antallet og udseendet af knaster og andre vækstejendommeligheder. Tre eller fire klasser er almindeligt.

Kort sagt: jo renere sortering, jo færre knaster, jo mindre splintved og jo mere ensartet farve. Jo mere rustik sortering, jo mere synligt bliver det, at gulvet kommer fra et træ.

Betegnelserne er ikke standardiserede. Nogle leverandører sorterer efter klasserne i produktstandarden DS/EN 14342, andre efter egne kriterier. Kriterierne ligner som regel hinanden, men navnene gør ikke. Derfor kan du ikke sammenligne to gulve på ordet select eller rustik alene. Du skal se dem.

Træinformation anbefaler, at valget sker ud fra prøver større end 1 m², helst rumstore prøver, og at der ved større opgaver lægges et prøvegulv først. Det gælder især gulve, som slibes og behandles efter lægningen, hvor det færdige udtryk først findes på stedet.

Overflader og farver på eg

Eg tager farve bedre end de fleste træsorter, fordi tegningen er kraftig nok til at kunne ses igennem en pigmenteret behandling. Fire udtryk dækker det meste af det, folk spørger efter.

Natur. Upigmenteret olie eller hårdvoksolie fremhæver og bevarer træets egen farve. Gulvet mørkner langsomt af sig selv, fordi kerneveddet reagerer på lys. Det er den overflade, der er nemmest at leve med, fordi en pletreparation ikke kan ses bagefter.

Hvidolieret. Hvidpigmenteret olie holder på det lyse udtryk og modvirker, at træet gulner. Den har en pris i vedligehold. Pigmentet slides hurtigst dér, hvor der gås mest, og resultatet bliver mørke gangbaner på en ellers lys flade. Træinformation fraråder direkte hvidpigmenteret olie i stærkt trafikerede rum som køkkener og kontorer. Pigmenter har desuden en tendens til at samle sig i revner og fuger, hvilket kan give et skjoldet udtryk over tid.

Mørkolieret. Mørk pigmentering giver dybden med det samme i stedet for at vente på, at træet selv mørkner. Samme forbehold gælder her: pigment i en olie fordeles ujævnt ved pletreparation, så en skade kræver mere arbejde end på et upigmenteret gulv.

Røget. Se afsnittet nedenfor. Røgning er ikke en overfladebehandling, men en ændring af selve træet.

Røget eg og kernerøget eg

Røget eg er ikke farvet. Farven kommer fra en kemisk reaktion i træet selv.

Egetræ indeholder garvesyre. Lægges træet i et lukket kammer med ammoniakdampe, reagerer dampene med garvesyren, og træet skifter farve indefra. Jo mere garvesyre i det enkelte stykke træ, jo mørkere bliver det. Det er derfor, et røget egetræsgulv har farvespil mellem stavene i stedet for en ensartet tone: variationen kommer fra træet selv, ikke fra en pensel.

Forskellen på en bejdse og en røgning betyder noget i praksis. En bejdse ligger øverst og forsvinder ved slibning. Ved røgning går farven ned i træet, og en overfladisk ridse afdækker derfor ikke en lys kerne. Vores RØGET EG er kernerøget og opbygget med et toplag af europæisk eg på et underlag af krydsfinér, med slidlag på 4,2 mm eller 6 mm.

Røget eg efterbehandles stadig. Vores leveres med hårdvoksolie, som trænger ind i træet og danner et beskyttende lag mod slid, vand og pletter, og som kan friskes op med ny olie efter behov.

Eg og gulvvarme

Eg regnes blandt de træsorter, der egner sig bedst til gulvvarme, fordi densiteten og formstabiliteten ligger højere end hos livligere arter som bøg og ahorn. Kährs fraråder for eksempel udtrykkeligt bøg til gulvvarme.

Det ændrer ikke på grænserne. Gulvleverandører sætter normalt maksimum for overfladetemperaturen ved 25 til 27 grader, og Junckers, Dinesen og Bolius angiver alle 27 grader som det absolutte loft. Ved vandbåren gulvvarme må du desuden regne med op til 5 graders forskel fra det koldeste til det varmeste sted i gulvet, og den forskel giver uens udtørring og dermed uens fuger.

Opbygningen betyder mere end træsorten. Et lamelopbygget egegulv svinder omkring 0,1 procent pr. procent fugtændring mod 0,25 til 0,30 procent for massiv eg. Plankegulv kan lægges flydende, mens chevron og sildeben skal fuldlimes. Vi anbefaler fuldlimning til alle mønstre, blandt andet fordi det giver bedre varmefordeling fra gulvvarmen.

Læs hele opbygningen i vores guide til trægulv med gulvvarme, og se hvordan gulvvarmen startes op, når gulvet lige er lagt.

Pleje af et egetræsgulv

Det vigtigste sker ved døren. Sand er det, der sliber et gulv ned, så en måtte, der er lang nok til at tage to skridt på, gør mere for gulvet end nogen olie.

Tør støv og sand op, før du vasker. Ved vask bruges så lidt vand som muligt, for eksempel en hårdt opvredet klud. Undtagelsen er sæbe- og ludbehandlede nåletræsgulve, som kræver noget mere vand.

Et olieret egetræsgulv skal have olie igen med jævne mellemrum. Hvor tit afhænger af, hvor meget der gås på det, ikke af kalenderen. Til gengæld kan et enkelt slidt område behandles for sig, uden at reparationen kan ses bagefter, så længe olien er upigmenteret. Er olien pigmenteret, kan pletreparation give ujævn fordeling af pigmentet.

Hele fremgangsmåden, produkt for produkt, står i vores guide til rengøring af trægulve.

Vores egetræsgulve

Vi producerer selv de gulve, vi sælger, og monterer dem med vores egne gulvlæggere. Fire udtryk i eg går igen:

NATUR EG med upigmenteret behandling, hvor træets egen farve får lov at stå. HVID EG for det lyse udtryk. MØRK EG for dybden uden at vente på, at træet selv mørkner. Og RØGET EG, hvor farven kommer fra træets egen garvesyre.

Skal gulvet være massivt hele vejen igennem, er KLASSISK MASSIV EG den opbygning, der kan slibes flest gange. Hele udvalget står under trægulve.

Overflade, udtryk og vedligehold side om side