Budget til nyt trægulv: sådan regner du, før du beder om tilbud

Trin 1: mål op, og læg spild til

Mål rummets længde og bredde, og gang tallene. Har rummet nicher, karnapper eller skæve vægge, deles det op i rektangler, som lægges sammen. Til det tal lægges spild: planker skæres til ved vægge, døre og rør, og de afskårne stykker kan ikke altid bruges igen. På et plankegulv er 5 til 10 % en normal tommelfingerregel. På sildeben og chevron skal der mere til, fordi mønsteret skæres i vinkel langs alle vægge.

Hele regnestykket, med eksempler, står i guiden om hvor mange kvadratmeter trægulv du skal bestille. Tag tallet med spild med videre, ikke rummets nettoareal. Det er det tal, tilbuddet skal regne med.

Trin 2: vælg mønster og planke

Mønsteret bestemmer mere af prisen end træsorten. Et plankegulv er det billigste at producere og lægge. Sildeben og chevron koster mere i både materiale og arbejdstid. Inden for hvert mønster flytter tre ting prisen: om gulvet er massivt eller lamelopbygget, hvor brede og lange plankerne er, og hvor rolig sorteringen er.

Du behøver ikke at have valgt det endelige gulv, før du laver budgettet. Men du skal have valgt mønster, og du skal vide, om du vil have massivt eller lamel. De to valg sætter rammen. Er du i tvivl, er guiden om sådan vælger du trægulv stedet at starte.

Trin 3: skriv ned, hvad der skal med

Selve gulvet er som regel den største post, men sjældent den eneste. Gå rummet igennem og skriv en linje for hver af disse, også når svaret er "nej":

• Skal det gamle gulv fjernes, og skal affaldet køres væk?
• Er undergulvet plant, eller skal det rettes op? Det ved du først med sikkerhed efter en opmåling, men du kan se efter buler, huller og løse brædder selv.
• Skal der fugtspærre eller mellemlag i? Det afhænger af, hvad der ligger under, og om gulvet skal lægges svømmende, limes eller skrues.
• Skal der nye fodpaneler til, og skal de males?
• Er der gulvvarme? Det begrænser valget af gulv, og det stiller krav til opstarten bagefter. Læs om trægulv med gulvvarme, før du vælger.
• Skal døre kortes af, når gulvet bliver højere?
• Skal møbler flyttes og opbevares, mens arbejdet står på?

Listen er ikke lang, men det er den, der adskiller et tilbud, du kan stole på, fra et, der vokser undervejs. Hvad de enkelte poster typisk koster, og hvilke der oftest mangler, står i guiden om hvad et nyt trægulv koster.

Trin 4: find et tal at starte fra

Før du beder om tilbud, er det en fordel at have et tal i hovedet. Så kan du se, om et tilbud ligger i den ende, du forventede, eller om der er noget, du har misforstået om omfanget. Har du mønster og m² på plads, kan du se prisen på nyt trægulv med montering hos Gulvbuddy og få et estimat pr. m² med det samme. Brug det som udgangspunkt, ikke som facit. Prisen på det færdige gulv afhænger af det konkrete gulv, du vælger, og af det, der gemmer sig under det gamle.

Gang tallet med dine m² inklusive spild, læg posterne fra trin 3 til, og du har et budget, du kan tage med til det første møde.

Trin 5: sæt en buffer af

Undergulvet er den post, der oftest overrasker. Det kan ikke ses, før det gamle gulv er væk, og et gulv, der ikke er plant, skal rettes op, før det nye kan lægges. Sæt 10 til 15 % af det samlede budget til side til det, du ikke kan se endnu. Bliver bufferen ikke brugt, er det den bedste slags nyhed. Bliver den brugt, har du ikke stoppet projektet midt i stuen.

Aftal samtidig med den, der lægger gulvet, hvad der sker, hvis der dukker ekstraarbejde op: at arbejdet stopper, og at du får en pris, før det fortsætter. Det er den aftale, der gør en buffer til en buffer og ikke til en blankocheck.

Budgettet på én side

Når de syv linjer er fyldt ud, har du et budget. Det næste valg er, hvem der skal lægge gulvet: en gulvlægger, du selv finder, en tjeneste med fast pris, eller én leverandør, der både producerer og monterer. Det gennemgår vi i guiden om hvem der skal lægge trægulvet.