Behandling af trægulve: olie, lak, sæbe eller lud?

Hvad en overfladebehandling skal kunne

Træinformations håndbog om valg og vedligeholdelse beskriver tre formål med at behandle et trægulv: at beskytte træet mod slitage, at forhindre eller begrænse snavs og spildt væske i at trænge ned i træet, og at give gulvet det ønskede udseende. Alle tre dele gælder, uanset hvilken behandling du vælger. Forskellen ligger i, hvor længe beskyttelsen holder, hvor nemt den er at forny, og hvordan gulvet ser ud undervejs.

Det, folk oftest undervurderer, er den sidste del. Hver behandling skal gentages med et interval, og intervallet afhænger af, hvor hårdt gulvet bliver brugt. Håndbogen peger på en klassisk konflikt mellem udseende og økonomi: et lyst, sæbebehandlet gulv i en entré med udendørs fodtøj ser fantastisk ud i tre måneder og kræver derefter en indsats, de færreste har lyst til at levere. Vælg efter rummet, ikke efter kataloget.

Lamelbrædder og fabriksbehandlede plankegulve leveres normalt med færdig overflade, som ikke skal efterbehandles efter lægning. Parket lagt af enkeltstave og ubehandlede bræddegulve skal derimod slibes og behandles på stedet.

De fire behandlinger side om side

Oliebehandling af trægulv

Ved oliebehandling mættes træets overflade, uden at der dannes en egentlig film. Olien beskytter mod indtrængning af væske og snavs og forbedrer træets slidstyrke. Klar olie fremhæver og bevarer træets naturlige farve, og det er den behandling, de fleste af vores kunder ender med, fordi den er nem at leve med.

Det afgørende ved olie er, at den kan genbehandles pletvis. Er et område ved køkkenbordet blevet mat eller gråligt, kan det renses og få ny olie, uden at det reparerede felt afviger fra resten af gulvet. Det gælder med én vigtig undtagelse, som håndbogen er tydelig om: pigmenteret olie, herunder hvid olie, kan give et skjoldet udseende ved pletreparation, fordi pigmenterne fordeler sig ujævnt og koncentrerer sig i revner og sprækker. Er dit gulv hvidolieret, behandler du derfor hele fladen.

Håndbogen fraråder direkte hvidpigmenteret olie i stærkt trafikerede rum som køkkener og kontorer, fordi det er svært at holde det hvide udtryk ensartet. Slides pigmenteringen af i ganglinjerne, står de mørke frem. Vil du have et lyst egetræsgulv i et rum med meget trafik, så tal med os om alternativer, før du bestiller.

Hærdende og ikke-hærdende olie

Trægulvolier deles i to grupper. Hærdende olier, typisk baseret på linolie eller alkyd, hærder og danner en blød eller hård, sej overflade nede i træet. Ikke-hærdende olier forbliver helt eller delvist flydende og kræver, at gulvet vaskes med et vaskeplejemiddel med voks for at få en acceptabel slidstyrke. Vores TK Hårdvoksolie Klar hører til den hærdende gruppe og er tilsat voks, som giver overfladen ekstra modstand mod spild og nedtrådte partikler. Til den løbende pleje bruger du TK Plejeolie.

Håndbogens tabel over brugsegenskaber giver et godt billede af, hvad du kan forvente. En hærdende olie på alkydbasis er brugsklar efter 4 til 12 timer og gennemhærdet efter 2 til 3 døgn. En linoliebaseret er brugsklar efter 6 til 24 timer og gennemhærdet efter 5 til 7 døgn. Flere producenter fraråder at vaske gulvet den første uge efter behandlingen, uanset olietype. Det er der en grund til: vand på en olie, der ikke er hærdet, giver matte skjolder.

Sådan grundbehandles et olieret gulv

Grundbehandlingen skal mætte porerne, så senere vedligehold med tynde lag olie kan fylde overfladen op igen. Fremgangsmåden er den samme, uanset om det er et nyt, ubehandlet gulv eller et nyslebet.

1. Slib let, helst med maskine, og støvsug grundigt. Støv i olien bliver til knopper i overfladen.

2. Læg olien ud i den mængde, producenten foreskriver, og fordel den fra de steder, der ikke suger, til de steder, der gør. Ved stærkt sugende træ som douglas kan det være nødvendigt at lægge olie ud i flere omgange, indtil træet er mættet.

3. Fjern al overskydende olie inden for den angivne tid, med bomuldsklude på polermaskine eller i hånden. Det er det trin, der går galt oftest. Olie, der får lov at tørre ind på overfladen, giver blanke skjolder, og dem kan man kun slibe væk.

4. Lad olien tørre, og gentag om nødvendigt. Inden gulvet tages i brug, kan der med fordel lægges et tyndt lag olie ud som færdigbehandling, så overfladen er helt mættet.

Et korrekt olieret gulv skal efter håndbogen fremstå med ensartet mættet overflade og ensartet silkeglans.

Vedligeholdelse af det olierede gulv

Vedligeholdelse har ét formål: at reparere de dele af gulvet, der er blevet slidte, ridsede, matte eller grålige. Gulvet renses først, om nødvendigt med et grundrengøringsmiddel som TK Trærens, der fjerner plejefilm og pletter. Derefter lægges plejeolie ud i tynde lag, og overskuddet tørres af, mens olien er våd. Efter håndbogen må mindre glansforskelle mellem behandlede og ubehandlede områder accepteres, men der må ikke være rande.

Lakeret trægulv

Ved lakering dannes en lakfilm på nogle få hundrededele millimeter ovenpå træet. Lakken bidrager til at bevare træets farve, og i en bolig, hvor der ikke går udendørs fodtøj på gulvet, holder den ofte i flere år, før den skal fornys. Det er den store fordel ved lak: du skal ikke tænke på gulvet.

Ulempen er lige så konkret. Pletreparationer i lak vil altid fremtræde synligt og bør derfor undgås, skriver håndbogen. Bliver et felt slidt, behandles hele rummet. Genlakering skal desuden ske, inden lakken er slidt igennem, for er træet først blottet, er det vanskeligt at få en ensartet overflade igen uden en egentlig afslibning.

Laktyper

Næsten alle gulvlakker er i dag vandbaserede. Den mest brugte type er akryl/polyuretanlak, som er meget lys, ikke gulner, er slidstærk og normalt gennemhærdet efter cirka tre døgn. Den findes i varianter med særlig stor slidstyrke, som håndbogen anbefaler til entréer og gangarealer. Fabrikslakerede gulve, som de fleste lamelgulve, er lakeret med UV-hærdende lak, der hærder på få sekunder under UV-lys og heller ikke gulner. Den ældre uretan/alkydlak gulner en del og passer dårligt til lyse træsorter.

To ting er værd at vide, hvis du selv skal lakere. Eg indeholder garvesyre, som kan give skjolder med vandbaseret lak. Og lak kan lime nabobrædder sammen, såkaldt lakbinding, så gulvet i stedet for mange små fuger får få store. Håndbogen anbefaler en sprød grundlak før færdiglakering for at undgå det. Lav altid en lakprøve på et lille område, og skrab i den med en mønt, når den er hærdet. Den må ikke blære eller slippe.

Genlakering

Rummet ryddes. Gulvet afrenses omhyggeligt for snavs og fedt, typisk med et grundrengøringsmiddel. Derefter mellemslibes, også kaldet mattering, så den nye lak hæfter. Uden mellemslibning slipper lakken. Lakken påføres med pensel eller rulle efter producentens anvisning. Er lakken slidt igennem, er der ingen vej udenom en afslibning til rent træ, hvorefter gulvet behandles som et nyt.

Sæbe til trægulv

Sæbebehandling er den ældste af de fire, og den er stadig den rigtige til bestemte gulve. Sæbe er en stærk opløsning af forsæbede fedtsyrer med pH omkring 10 til 13. Sammen med kalken i vandet danner den kalksæbe, som lægger sig i træets porer og på overfladen som et beskyttende lag. Laget gør gulvet modstandsdygtigt mod spild og snavs og forholdsvis nemt at holde. Fordi sæben selv kan åbne træets porer, kan den bruges som selvstændig behandling uden lud først, og anvendt alene er den mere skånsom mod træet.

Sæbe passer til nåletræ som fyr og douglas og til de lyse løvtræer ask, eg og bøg. På løvtræ anbefaler håndbogen altid en prøvebehandling, fordi nogle sæber kan misfarve. Før gulvet tages i brug, sæbebehandles det et par gange, så træet er mættet, og herefter bygges plejefilmen op gennem de første vaske.

Begrænsningen er brugen. Sæbebehandlede gulve egner sig til moderat, ren og tør trafik. Ved våd og snavset trafik opstår der hurtigt mørke gangbaner, som er svære at fjerne, fordi partiklerne trædes ned i træet. Håndbogen nævner også, at et velplejet sæbegulv kan være glat at gå på med vådt fodtøj.

Vedligeholdelse af sæbebehandlede gulve

Her er vedligeholdelse og rengøring det samme. Gulvet vaskes efter behov med en sæbeopløsning, der både fjerner snavs og fornyer kalksæbefilmen. Doseringen afhænger af vandets hårdhed og af, hvor snavset gulvet er. Jo hårdere vand, desto mere sæbe. Vores TK Vokssæbe Universal er tilsat voks og renser og plejer i samme arbejdsgang. Sæbegulve kan pletrepareres, uden at det ses, men de skal genbehandles væsentligt oftere end lak. Det færdige gulv skal være silkemat og glat uden at føles fedtet.

Ludbehandling af trægulv

Lud er ikke en overfladebehandling. Det er den misforståelse, vi hører oftest. Ludbehandling er et forarbejde til nåletræsgulve, hvor træet påføres en stærkt alkalisk opløsning med pH omkring 14, som åbner porerne og bremser træets naturlige gulning. Resultatet er den karakteristiske hvidgrå farve, som kan gøres lysere ved at tilsætte hvide pigmenter til luden. Men lud beskytter hverken mod slid eller snavs. Gulvet skal derfor altid efterbehandles, traditionelt med sæbe, men olie eller lak kan også bruges.

Lud er ætsende. Håndbogen understreger, at produkterne kan give alvorlige ætsninger, og at øjne og hud skal beskyttes. Køb færdigblandet lud, og følg producentens anvisning frem for at blande selv. I enkelte tilfælde kan lud give brune eller sorte misfarvninger i træet, som kan afhjælpes med blegelud.

Almindelig lud må ikke bruges på løvtræ. Til eg, ask og bøg findes såkaldt løvtræslud, som normalt slet ikke er lud, men et surt middel som oxalsyre med blegende effekt. Det giver også en hvidgrå nuance, men på en anden kemi. Vil du have et lyst egetræsgulv, er hvidpigmenteret olie eller hvid hårdvoksolie som vores TK Hårdvoksolie Hvid normalt den mere forudsigelige vej.

Voks

Voks nævnes for fuldstændighedens skyld. Moderne voksprodukter giver bedre gangsikkerhed end de gamle og findes både klare og hvidpigmenterede. Voksen påføres i træets længderetning med filtrulle, poleres efter 6 til 8 timer og skal derefter hærde færdigt. Håndbogen betragter ren voksbehandling som en specialitet og henviser til leverandøren. I praksis er voksen i dag flyttet ind i hårdvoksolien, hvor den gør olieoverfladen hårdere, og i vokssæben, hvor den forlænger tiden mellem grundbehandlinger.

Hvilken behandling til hvilket gulv

Eg. Kan behandles med alt. Klar olie eller hårdvoksolie giver den varme farve, de fleste vil have. Lak til hårdt slid. Sæbe kan bruges efter prøve. Vær opmærksom på garvesyren, hvis du vælger vandbaseret lak. Læs mere i guiden om egetræsgulve.

Ask. Lys og hård. Klar olie holder den lys, hvid olie holder den lysere, men kun hvor slidet er lavt. Sæbe fungerer godt.

Douglas og andet nåletræ. Her hører lud og sæbe hjemme. Nåletræ suger meget olie, så grundbehandling med olie kræver flere omgange. Er der udendørs fodtøj og hund, så overvej hårdvoksolie frem for sæbe. Guiden om valg af træsort sammenligner de tre.

Gulvvarme. Behandlingen betyder mindre end konstruktionen. Ved genbehandling af et gulv med gulvvarme skal overfladetemperaturen sænkes til almindelig rumtemperatur på 20 til 21 grader, og varmen må først skrues op igen fem døgn efter behandlingen. Se guiden om trægulv med gulvvarme.

Køkken, entré og kontor. Klar olie, hårdvoksolie eller slidstærk lak. Ikke hvid olie, ikke sæbe.

Soveværelse og stue uden udendørs sko. Alt går. Her kan du vælge efter udseende.

Ved du, hvad dit gulv er behandlet med?

Har du overtaget et gulv, er det første spørgsmål altid, hvad det er behandlet med, for behandlingen afgør både rengøringsmiddel og reparation. Den enkle test er en dråbe vand. Perler den af, er der lak eller en tæt olie. Trækker den langsomt ind og gør træet mørkt, er det olie eller sæbe. Trækker den ind med det samme, er gulvet ubehandlet eller slidt igennem. Vandprøven er beskrevet trin for trin i guiden til rengøring af trægulve, som også har en tabel over middel og hyppighed pr. overflade.

Én fælde: gulve, der er markedsført som UV-olierede, er reelt lakeret med en silkemat UV-lak. De kan ikke vedligeholdes med olie, men skal genlakeres. Er du i tvivl, så tag et billede og et stykke af gulvet med, når du booker et møde i showroomet.

Kan man skifte fra én behandling til en anden?

Ja, men kun via en afslibning til rent træ. Lak ovenpå olie hæfter ikke. Olie ovenpå lak trænger ikke ind. Sæbe ovenpå lak lægger sig som en film, der bliver grå. Al gammel behandling skal væk først, og det koster træ: ved afslibning fjernes normalt op til en halv millimeter af overfladen pr. gang. Et lamelgulv med et slidlag på 2 mm eller derunder kan derfor ikke slibes, og et massivt gulv kan slibes, indtil der ikke er mere træ over fer og not. Forskellen er forklaret i guiden om massivt trægulv eller lamelparket. Efter afslibningen behandles gulvet som et nyt, og så er alle fire døre åbne igen.

Overvejer du at male gulvet i stedet, gælder det samme. Maling regnes som lak og kræver samme forberedelse. Se guiden om maling af trægulv.